/\

ANNONCE

Fly

Hvordan virker SAS' højhastigheds-Wi-Fi?

Har du spekuleret på, hvordan man faktisk får et Wi-Fi-signal om bord? Så skal du læse med her.

Hyppige SAS-rejsende har sandsynligvis haft mulighed for at teste højhastigheds-Wi-Fi-tjenesten, der tilbydes på de fleste korte flyrejser. Tjenesten er ved at blive indført løbende med det formål at tilbyde den på de fleste korte flyrejser i 2020.

Processen forud for, at de rejsende kan gå på nettet og streame, som om de var derhjemme, er i sagens natur meget kompliceret. Den satellitbaserede service fra Viasat gør de rejsende i stand til at koble sig op med den højeste kapacitet på de geostationære satellitter på Ka-bånd, som sender og modtager internetdata til og fra flyet.

Hvert Wi-Fi-udstyret fly har en antenne monteret på skroget dækket af et beskyttende skjold kaldet radom sammen med et modem, en server og flere punkter med trådløs adgang, der fungerer sammen om at give alle de rejsende et kraftigt Wi-Fi-signal om bord.

For den rejsende fungerer det hele bare ligesom de Wi-Fi-systemer, vi bruger derhjemme, med adgang, der tildeles via et login.

Men hvor dan går det til? I en tovejs-proces transmitteres data til og fra flyet via en satellit godt 36.000 kilometer over jorden. Dataene sendes fra flyet til satellitten, dernæst ned til en station på jorden, tilbage til satellitten og så til sidst til flyet – alt sammen på mindre end et sekund.

SAS-rejsende kan nyde højhastighedsforbindelsen på næsten alle europæiske ruter, men på visse ruter kan den falde ud på grund af satellit-dækningsområdet. I praksis plejer dette hovedsagelig at ske, når man flyver over Nordsøen og i Biscayen.

En anden årsag til eventuelt tab af forbindelse er nogle gange “tail-blockage”.  Satellitter kræver en direkte sigtelinje med et flys antenne for at transmittere data. Da geostationære satellitter holder en fast position i forhold til jorden ved ækvator, kan der opstå tab af forbindelse, hvis et flys hale er i positionen mellem satellitten og flyets antenne. Dette kan teoretisk set ske, når et fly flyver direkte væk fra den betjenende satellit, selv om det i virkeligheden er meget sjældent, at det sker, og hvis det sker mistes forbindelsen kun for en kort tid.

Og den gode nyhed er, at højhastigheds Wi-Fi-tjenesten vil blive endnu bedre. I 2021 forventer Viasat at lancere en ny satellit, som vil øge dækningsområdet over regionen, herunder områder, der på nuværende tidspunkt ikke dækkes af KA-SAT-fodaftrykket.

Så virker det

Inden du modtager data om bord, har de allerede rejst via jorden og en satellit mere end 30.000 km over jorden.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk