/\

ANNONCE

Foto: Kuba Ferenc

Fly

Fremtidens fly

Nu behøver du ikke længere en krystalkugle for at se, hvordan flyvemaskinerne vil se ud i 2020’erne og 2030’erne. Man er allerede i gang med at udvikle de første prototyper for fremtidens fly. Og det handler især om elektricitet.

Et glimt ind i luftfartens fremtid viser to tydelige tendenser –  den grønne og elektricitet. Hvorfor? Fordi der, ifølge forventningerne i Boeings 2018-2037 Commercial Market Outlook, i løbet af de næste tyve år vil komme “en stigende efterspørgsel på 42.700+ nye fly.”

“Vi ser økonomier på vej op i alle dele af verden,” siger Randy Tinseth, Boeing VP Commercial Marketing, “og det stimulerer den globale luftfart, ikke bare i de nye voksende markeder i Kina og Indien, men også på de mere modne markeder i Europa og Nordamerika.”

Rival Airbus’ prognose er lige så optimistisk med en forventning om, at “hele verdens passagerflåde vil være mere end fordoblet om 20 år.”

Med så stor en vækst er både luftfartsselskaber og flyfabrikanter uhyre bevidste om behovet for at satse på ansvarlighed og bæredygtighed, og derfor er der stigende vægt på grønnere flyteknologi og elektricitet. Vi kommer helt sikkert til at se denne tendens i den regionale luftfart, og på dette område er de skandinaviske miljøambitioner i front.

Tidligere på året bekendtgjorde Norges regering deres mål om at gøre alle deres indenrigsfly elektriske i 2040. Transportminister Ketil Solvik-Olsen og Dag Falk-Petersen, administrerende direktør i Avinor, der er ansvarlig for de fleste af Norges lufthavne, fløj rundt over Oslos lufthavn i et gennemført elektrisk Pipistrel Alpha Electro-fly for at offentliggøre denne bekendtgørelse.

“Elektriske fly vil betyde en væsentlig forbedring af de miljømæssige følger af luftfartsindustrien. Det kunne også blive billigere at flyve, da driftsomkostningerne for flere flymodeller ville falde ret meget,” sagde han.

Hans synspunkt deles af European Regions Airlines Association (ERA), hvis generaldirektør Montserrat Barriga siger, at “ERA, og luftfartsindustrien generelt, er forpligtet til at sætte ind over for klimapåvirkningerne, og vi investerer i teknologi og foretager løbende forbedringer i driften.”

Men det kræver en indsats på den lange bane – det gennemført elektriske Pipistrel-fly har kun to sæder. Så kan eldrift og batteriteknologi virkelig trappes op for passagerfly?

Et af initiativerne til at få det til at ske er Airbus’, Rolls-Royces og Siemens’ projekt, E-Fan X.

I Airbus’ pavillon på Farnborough International Airshow (FIA) i juli kunne de besøgende kigge ind i en model af E-Fan X med HoloLens briller, som gav et 3D røntgenbillde af, hvordan det innovative fremdriftssystem virker. Ideen går ud på, at en af de fire almindelige gasturbine-motorer på et britisk Aerospace RJ100 testfly kunne erstattes af en 2 megawatt hybrid-elektrisk motor. “Det er over 60 gange mere kraft end på den forrige E-Fan. Der har aldrig været noget i luften som den,” siger E-Fan X projektleder Olivier Maillard.

El-drevne fly vil være i funktion inden for de næste femten år ifølge Airbus’ administrerende direktør Tom Enders.

Fremstillingen af E-Fan X er planlagt i 2019, og hvis alt går efter planen, vil den komme på sine første “officielle flyvninger” i 2021. Den finansielle opbakning til projektet kommer delvist fra Storbritanniens regering, som på Farnborough løftede sløret for en investeringspakke til luftfart, bl.a. med 255 millioner pund til “udvikling af renere og grønnere hybrid-fly,” hvoraf en del vil gå til E-Fan X.

Airbus, Rolls-Royce, British Aerospace og Siemens er etablerede navne, men luftfartens elektriske fremtid vil også involvere spillere fra andre brancher. Nye firmaer kommer med ind i kampen. Det gælder bl.a. Los Angeles-virksomheden Ampaire, som holder til i Los Angeles Cleantech Incubator, der er sat i verden af City of Los Angeles og LA Department of Water and Power for at skabe en rummelig grøn økonomi.

Ligesom andre nye virksomheder inden for luftfartsindustrien startede Ampaire med  intentioner om at skabe en ny type elektrisk passagerfly helt fra bunden. Men virksomhedens administrerende direktør Kevin Noertker skiftede strategi. “Vi indså, at vi måtte lægge vores fokus på problemets kerne og kommercielle applikationer i forhold til den nære fremtid, hvor teknologien, bestemmelserne og markedsbehovene allerede var der. Og derfor besluttede vi os for at fokusere på den regionale flytrafik.”

 Ampaire TailWind forventes at reducere vedligeholdelsesomkostninger og andre driftsudgifter. Ampaire er i gang med at udvikle en række projekter med el-fly “under radaren,” selv om deres administrerende direktør indrømmede, at vi “nærmer os vores første tur med et retrofit fly i det første kvartal af 2018” – det vil sige ét, hvor de bruger elektrisk teknologi i et konventionelt fly. “Vi arbejder også sammen med flyfabrikanter for at hjælpe dem med deres aktuelle og fremtidige modeller og indrette dem til at få elektriske og hybrid-elektriske alternativer,” tilføjer Noertker.

Den nye virksomheds vision på længere sigt går ud på at markedsføre TailWind-E, et lille regionalt elektrisk fly, som skal være 66% mere stille og støjsvagt end et fly med fossilt brændstof, og som skal være helt fri for udslip fra udstødningsrør. Der er også en hybrid-elektrisk version af flyet til længere distancer på tegnebrættet.

Hvor hurtigt vil disse tiltag fra virksomheder som Airbus, Rolls-Royce, Siemens, Ampaire (og mange andre) blive omsat til nye fly, som vi faktisk kan flyve med?

Noget af det vil ske temmelig snart, men ikke så synligt – flyene vil til at begynde med se ud som de plejer, men motorerne og systemerne vil under nogle omstændigheder blive erstattet med elektriske alternativer. Det vil tage længere tid med de mere futuristiske udseende el-fly. Ifølge Tom Enders, administrerende direktør hos Airbus, kan passagerfly med mindre end 100 sæder i 2030 blive drevet med hybride fremdriftssystemer. “Vi har besluttet os for at udforske denne mulighed,” siger han.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk